Flere sensorer
Ud over temperatur og fugt kan E-logger overvåge vand, døre, luft, strøm og bevægelse – alt sammen i samme system, med de samme alarmer og rapporter. Her er de mest brugte. Finder I ikke det, I leder efter, så spørg: der findes over 80 sensortyper.
Vandlæk
Giver alarm, så snart der er vand, hvor der ikke skal være det. Fås som lille føler til gulvet og som føle-reb, der lægges langs rør, vægge og tekniske installationer.
Bruges til: kældre, teknikrum, serverrum, under vaske og opvaskemaskiner, ved varmtvandsbeholdere. Datablade (monnit.com)
Dør åben/lukket
En magnetkontakt registrerer, om en dør, et vindue eller et skab er åbent eller lukket – og hvornår. Giv besked, hvis en kølerumsdør står åben for længe, eller hvis et aflåst rum åbnes uden for arbejdstid.
Bruges til: køle- og frostrum, medicinskabe, serverrum, adgangskontrol. Datablade (monnit.com)
CO2 og luftkvalitet
Gassensorer måler CO2, kulilte (CO) eller svovlbrinte (H2S), og luftkvalitetssensoren måler partikler (PM1, PM2,5 og PM10). Alarm, når grænseværdierne overskrides.
Bruges til: mødelokaler og skoler, produktion, kælder- og tankanlæg, drivhuse. Gassensorer · Luftkvalitet (monnit.com)
Strømforbrug (AC)
En strømtang om kablet måler, hvor meget strøm en maskine bruger. Fås i flere størrelser, også trefaset op til 500 A. Se om udstyr kører, opdag fejl tidligt og find ud af, hvor energien går hen.
Bruges til: frysere og kompressorer, ventilation, pumper, produktionsudstyr, bimålere. Datablade (monnit.com)
Bevægelse
En infrarød bevægelsessensor registrerer aktivitet i et rum – fx til at se, om et lokale bruges, eller give besked om bevægelse uden for åbningstid. Fås også som kombisensor med temperatur og fugt.
Bruges til: udnyttelse af lokaler, aflåste rum, tomme bygninger. Datablade (monnit.com)
Differenstryk
Måler trykforskellen mellem to rum eller to sider af et filter, i området −500 til +500 Pa. Sikrer, at luften strømmer den rigtige vej, og varsler, når et filter er ved at være fyldt.
Bruges til: renrum, isolationsstuer, laboratorier, ventilationsanlæg. Datablade (monnit.com)
Lys
Lysmåleren måler lysstyrke op til 83.000 lux. Bruges, hvor lys kan nedbryde varer eller påvirke vækst.
Bruges til: lysfølsomme lægemidler, museer og arkiver, drivhuse. Datablade (monnit.com)
Og meget mere
Tryk i rør og beholdere, vibration, afstand og niveau, impulstællere til målere, spændingsdetektering, jordfugt og potentialfri kontakter til eksisterende udstyr. Fortæl os, hvad I vil måle, så finder vi den rigtige sensor.